USB hastighed

USB (Universal Serial Bus) er en teknologi, der tillader at tilkoble perifert udstyr (printer, scanner, tastatur, kamera, CD-ROM brænder osv.) på en nem måde, og tillader at udvide med flere tilslutningsstik, uden at skulle installere noget inden i computeren.

Teoretisk kan der tilsluttes helt op til 127 USB enheder, men da de alle skal dele den tilgængelige båndbredde (dataoverførselshastighed) bliver det praktisk umuligt.

Megabits i sekundet
En megabit er 1000 kilobits, eller 1000000 (10 i 6.) bits
Forkortes Mbps eller Mb/s

Megabytes i sekundet
En megabyte er 1024 Kilobytes eller 1048576 (2 i 20.) bytes
Forkortes MBps eller MB/s

Kilobits i sekundet
En kilobit er 1000 bits
Forkortes Kbps eller Kb/s

Kilobytes i sekundet
Forkortes KB/s eller KBps
en kilobyte er 1024 (2 i 10.) bytes

Byte
En byte består af 8 bits
En byte er den enhed, som computere burger til at repræsentere et tegn, f.eks. et bogstav eller et tale. En byte kan også indeholde en række af bits, der anvendes i en større enhed, f.eks. den række af bits, der udgør et grafisk billede.
En byte kan repræsentere 256 (2 i 8.) forskellige værdier.

Bit
En bit er en computers mindste informationsenhed. Den kan være enten 0 eller 1.

USB Low speed og USB full-speed, USB 1.0 og 1.1: Max 12 Mbps

Oprindeligt introduceredes USB med en maximal dataoverførselshastighed på 12 Mbps (det svarer til 1,5 megabytes i sekundet.) Standarden understøttede også produkter med en maksimal hastighed på 1,5 Mbps (svarende til 0,1875 Megabytes i sekundet) - denne lavere hastighed kaldes USB low speed, mens 12 Mbps kaldes USB full-speed. Standarden hedder USB 1.0, det der 1½ år der senere introduceredes som USB 1.1, havde samme hastighed.

USB High Speed - USB 2.0: Max 480 Mbps

USB 2.0 er den seneste standard. Den har en maksimal hastighed på 480 Mbps (=60 Megabytes i sekundet) men understøtter også produkter med 1,5 Mbps og 12 Mbps - USB 2.0 standarden er altså bagudkompatibel.

Hvad hedder det så?

Den populære forståelse har været at kalde udstyr med maksimal hastighed på 480 Mbits/s for USB 2.0 udstyr, alt det andet for USB 1.x. Det ønsker USB.org at lave om på - udstyr der understøtter maksimal hastighed på 480 Mbps skal kaldes "USB High Speed", udstyr der understøtter 12 Mbps ("USB Full speed") og 1,5 Mbps ("USB Low speed") skal tilsammen blot kaldes USB! Ydermere ønsker USB.org, at man på 12 Mbits/s og 1,5 Mbits/s udstyrs pakninger skal skrive "Compatible with the USB 2.0 Specification".

Forvirret?

Hvis du ikke ser logoet med den røde "High speed" stribe på pakningen, så forlang at få dataoverførselshastigheden at vide på et USB produkt du overvejer at anskaffe, det er tilsyneladende det eneste helt gennemskuelige holdepunkt.